Hvis du gerne vil forlænge levetiden på dine lædermøbler, er det vigtigt, at du plejer dem regelmæssigt, 2-3 gange årligt. På den måde mindsker du risikoen for, at læderet udtørrer og falmer.
Oplever du, at læderet på dine møbler får små krakeleringer, kan dette ofte fjernes eller mindskes ved at påføre læderfedt. Hvis der er tale om større slid, kan læderet farves op, før plejen påbegyndes.
Det er vigtigt at rense læderet grundigt for fedt og snavs, før du påfører læderfedt eller olie.
Jeg anbefaler, at du bruger Multi Cleaner og Læderfedt Gold Quality fra ROC, som sælges hos Wichmanns Møbelpolstring. Gold Quality er et af de bedste pleje- og vedligeholdelsesprodukter til læder og har en uovertruffen imprægnerende effekt, opnået med naturlige ingredienser som bivoks, marvolie og plantesaft. Det er særligt velegnet til møbelpleje, samt til alle former for glatlæder som bilsæder, lædertøj, rideudstyr, seletøj, skindtasker og sko – fra finere lædersko til fodboldstøvler.
Produktet er dog ikke egnet til læder med ru overflader som ruskind og nubuck.
Gold Quality Læderfedt er produceret på Ærø i Danmark.
Ønsker du råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte mig.




Hos os er kvalitet i top
